12. august 2011

Dette er min rejse-dagbog.

Om en måned og 3 dage rejser jeg til USA, hvor jeg skal på et 3-ugers langt roadtrip langs den Amerikanske vestkyst sammen med to rejse-veninder. Ruten er endnu ikke fastlagt, men vi starter i Los Angeles, og slutter i Seattle. Her flyver de andre piger hjem til DK, imens jeg tager videre til østkysten, hvor New York City endnu engang venter. Jeg ved ikke, hvor lang tid jeg skal være der, men jeg ved det bliver fantastisk, og jeg glæder mig!

Her på bloggen vil jeg så vidt muligt opdatere med ord, billeder og måske også lidt video fra rejsen. Jeg har min elskede Mac computer med mig, samt digital kamera, engangs kamera, polaroid kamera og smartphone, så der bliver rig mulighed for, at dokumentere turen.
Det er egenligt mest for mig selv, og for familie og venner derhjemme, men hvem som helst kan følge med, hvis de har lyst.