

Lige nu sidder jeg i Balboa Park i San Diego. Her er gratis WI-FI!
Er lidt træt efter den første overnatning i telt.
Vi slog lejr i Sweetwater State Park, 20 minutters kørsel øst fra San Diego. Det var et super godt sted, meget stille og fredfyldt, og det var ikke så slemt at sove i telt, som jeg havde regnet med. Faktisk var det rigtig hyggeligt.
I dag er jeg så kørt ind til centrum, efter jeg have sat pigerne af ved Sea World (det er ikke noget for mig).
Balboa Park er virkelig stor, og her er intet mindre end 17 forskellige museer. I går var jeg inde på Museum of Art, men i dag ved jeg ikke helt hvad jeg har lyst til. Air & Space Museum, Natural History Museum eller Museum of Photographic Arts?