26. september 2011

Mig og San Francisco

P9273369
260920111803
P9273379
260920111801

I går havde jeg en ret frustrerende og dårlig dag. Mig og pigerne kunne bare ikke enes...
Vi kom dog frem til San Francisco.
Det var meningen at vi skulle campe i Golden Gate State Park, men da vi kom der op, ombestemte vi os. Det var noget, vi hurtigt blev enige om.
Pladsen lå i en lille dal midt inde i skoven, og der var ingen andre mennesker. Der var kun hjorte og vaskebjørne. Udsigten ville have været fantastisk, hvis ikke der var så meget dis. Det lå super højt oppe og lige ud til kysten, men de vilde dyr, der synes vores mad var meget spændende, gjorde det til en kort fornøjelse. Vi blev enige om at finde et billigt hostel inde i byen, efter vi havde lavet aftensmad i den meget mørke og kolde skov.
Efter en hurtig tur til den nærmeste Starbucks klokken 5 min i lukketid, for at bruge deres gratis wi-fi, kørte vi ind til centrum (jeg kørte over Golden Gate Bridge!), og tjekkede ind på, Adelaide, som jeg fandt igennem Hostels.com.
Jeg synes, det er et ret genialt sted med masser af mærkelige og unge søde mennesker, og en generel god stemning + det er super centralt.
De andre to var mindre begejstrede, og tjekkede faktisk ud i dag... Jeg har dog tænkt mig, at blive boende i 2 nætter, imens de bor på motel et par kilometer herfra.
Det er lidt mærkeligt, men det fungerer. Vi mødtes og spiste aftensmad, og jeg tror, det er meget godt med en lille pause fra hinanden, efter vores dårlige dag i går.

I dag har jeg så tilbragt hele dagen uden dem, men jeg har faktisk ikke været alene.
Da jeg forlod hostellet, var der en anden pige, der lige var gået ud på gaden. Jeg stoppede hende, og spurgte, hvor man skulle gå hen, for jeg var lige kommet til byen, og kendte ingenting. Helt uden at tøve, sagde hun: "Det ved jeg ikke, men vi kan da godt følges."
Vi endte med at spise morgenmad på en café et sted i downtown, hvorefter vi nærmest gik det halve af byen rundt. Pigen hedder Rey, og er fra Toronto. Meget meget snaksagelig og frisk type! Vi snakkede om alt muligt, og gik igennem mindst 4 forskellige kvarterer. Det var virkelig en god eftermiddag. Jeg fandt den bedste thrift store, som jeg helt sikker skal tilbage til, før vi kører onsdag, og fik købt et par gamle sorte brogues herre-sko til 40 kr.
Rey skulle desværre med flyet i dag og tilbage til LA, for at afslutte et internship, men jeg nåede lige at snuppe et billede af hende, før hun skulle med shuttlebussen.

Da hun var taget afsted, gik jeg tilbage til Chinatown, som jeg ELSKER, og så helt ud til vandet. Har så ondt i mine ben efter at have gået op og ned af alle de stejler bakker, der er i byen!
Overvejer at leje en cykel i morgen, men så bliver det kun downtown, hvor der er mere fladt. Valencia Street er rigtig hyggelig, og minder mig om Brooklyn.
Glæder mig til at se, hvad dag 2 bringer.