
I går aftes var jeg inde og se Peter Hook spille hele Joy Division albummet "Unknown Pleasures" + et par overraskelser. Det var sindssygt godt!
Jeg tog afsted alene, da mine rejseveninder var for trætte (og iøvrigt ikke kender til Joy Division), men det var nok bedst, for var helt oppe at køre, på den nørdede og sikkert lidt iriterende måde. Heldigvis stod jeg ved siden af nogle friske gutter, som var lige så nørdede som mig, og ikke bange for at rocke med til alle klassikerne. Disorder, She's Lost Control osv.
Der blev sågar spillet Transmission med Moby på vokal. Som min sidemand sagde: "It's fucking Moby... Fucking Moby. Fucking brilliant!" Han gjorde det ret godt.
Så blev der selvfølgelig også spillet sangen, men mit personlige højdepunkt, var da de spillede "Day of the lords", som er helt fantastisk, også live!
Jeg er rigtig glad for, at jeg fik oplevet det, og så i LA, men tror nu også, at jeg vil se Peter Hook + band, når de kommer til København.
Da jeg skulle hjem, var det lidt kaotisk, da jeg mente, det var en god idé at gå mig en lille tur i West Hollywood (klokken tolv om natten), i mens jeg prøvede at skaffe en taxa. Det var det ikke.
Kom dog hjem.