5. oktober 2011

Endelig i Portland

Efter 2 dage med endnu mere hav og skov, er jeg endelig kommet til Portland!
Jeg elsker natur, og det er da ret vildt, at stå ved siden af et gigantisk 3000 år gammel træ, men for mig er byen bare mere spændende.
Vi ankom i går, og jeg har allerede fundet et par favorit hang-out spots blandt andet Powell's World of Books, som er en kæmpe bogbutik i 2-plan, der strækker sig en hel blok(!!!), og en super fin pladebutik (kan ikke huske navnet) der ligger lige overfor.
Her er også et hav af organiske cafeer, bryghuse/barer og spisesteder, hvor man kan tilbringe en del tid.
I går spiste mig og pigerne på en lille hyggelig restaurant, hvor alt var organisk og vildt lækkert. Fik flødekartofler og hummer, og det var faktisk ikke ret dyrt.

De andre piger kører mod Olympic National Park i morgen, hvor de skal være i 3 dage. Jeg bliver i Portland til på mandag, for jeg kan simpelthen ikke overskue mere camping i virkelig dårligt vejr! Det har regnet siden vi kom til staten Oregon. Meget a la dansk vejr.
Heldigt nok fik jeg den sidste seng på ét af de 3 "rigtige" hostels der er her i byen. Det virker rigtig hyggeligt, og glæder mig til at bo der weekenden over.
Mandag tager jeg så toget til Seattle, hvor jeg så mødes med de andre to, før de tager hjem onsdag (i næste uge).