
Dagens sang....
I dag flyttede jeg fra Harlem til et nyt hostel. ZIP122. Det ligger i Williamsburg, Brooklyn. Hvor Olympia er der termet "indie", kommer fra (i følge mig), så må "hipster" være fra Williamsburg. Det kan ikke blive mere "hipster", men det er fedt! Hostellet er også virkelig nice, og der er en dejlig udsgit fra hostellets rooftop. Det er dyrt at bo her, men jeg tror, det bliver det værd.
Nu skal jeg ikke bo flere steder i USA. Det er vildt underligt, og selv om jeg hader at slæbe rundt på min kæmpe backpack + kuffert + stor tote igennem diverse lufthavne og tog + bus stationer, så savner jeg det allerede!
Jeg er tilgengæld ret tilfreds med, at jeg tog lidt ekstra tid på vestkysten, så mit ophold i New York er blevet et kortere et. Elsker New York, det er virkelig en genial by, men tror jeg er mere til den afslappede "grønne" vibe på den anden side. New York er ret intens, og ofte lidt for strung-out. Regnen i Portland, er dog det eneste, der trækker en lille smule ned, men så kan man jo bare tage et smut til San Fran, hvis det bliver helt slemt. Åh, savn!
Vil prøve at få så meget ud af den tid, jeg er her, selv om jeg har fået lidt af den Portlandske slacker-attitude med mig, og tager tingene meget som de kommer. Har dog fået lavet lidt i weekenden.
Lørdag tog mig, min veninde fra København og en af hendes veninder (som også læser herovre) til Brooklyn Electronic Music Festival. Vi endte med at pendle rundt imellem nogle klubber og barer i Williamsburg, og mødtes op med en masse af deres danske venner, som også bor herovre. Tog the L-train fra Brooklyn kl. halv 7 om morgenen... Det siger vist det hele!
I går var jeg så til amerikansk fodboldkamp. Det var New York Jets vs. New England Patriots. Jeg holdt med hjemmeholdet (ellers havde jeg fået øl, skældsord, peanuts smidt efter mig), men desværre tabte de. Har fuldt med i NFL i snart 10 år, så det var en virkelig fed oplevelse, og noget jeg helt sikkert godt kunne tænke mig igen! Det er altså sjovere (også selv om man måske ikke ser så meget sport), at se en kamp live. Der er en helt anden stemning (og virkelig god greesy food!)
Nu vil jeg nyde sene eftermiddags-sol på taget.